Kollektion: NIPPLE PLAY

I brystvorterne er der et 'hot spot' af nerveender samlet i en lille, lækker mundfuld. Brug det som krydderi til solo eller partnerleg. I bunden af siden kan du læse mere om nipple play og herunder kan du se vores forslag til produkter, der er helt oplagte til formålet.

NIPPLE PLAY

Nipple play er ganske enkelt, når man stimulerer brystvorterne for at opnå seksuel ophidselse eller tilfredsstillelse. 

Brystvorterne er et ‘hot spot’ af nerveender med flere hundrede nerveender samlet i en lækker lille mundfuld! Hvor mange nerveender der er og hvor følsomme de er, er individuelt og kan variere meget, ligesom de også kan have forskellig følsomhedsgrad afhængig af fx hormoner og humør. 

Nipple play kan være for alle og kan dyrkes både alene eller sammen med partner(e). Det er oplagt at bruge munden og hænderne, og det giver en lækker intimitet at mærke hud mod hud sammen med stimulering. 

I kategorien her har vi samlet et udvalg af produkter som enten kan hjælpe med at skabe stimuli eller som kan stimulere på en anden måde, end din egen krop kan. Læs om dem herunder eller klik rundt i produkterne. 

KLEMMER

Klemmer er måske det mest udbredte tilbehør til nipple play. De kommer efterhånden også i mange forskellige udformninger, så selvom du måske tidligere har haft problemer med at få klemmer til at sidde ordentligt, kan du med stor sandsynlighed finde nogle der passer til dig her. 

Med brystklemmer gælder det - som med brystvorterne de skal sidde på - at der er mange forskellige variationer. Derfor er det en god idé at tage udgangspunkt til de brystvorter der skal bære dem samt hvilken efffekt du gerne vil opnå. 

Skal de fx “bare” sidde og klemme eller skal de hives i? Er brystvorterne meget følsomme eller kan de tåle en kraftigere påvirkning? 

Hvis der skal hives meget i klemmerne og hvis (varierende) smerte gerne må være med i legen, anbefaler vi klart de såkaldte “clover” clamps. De er udformet på en måde, som påfører større pres, jo mere man trækker i dem - og det gør dem geniale til nipple torture og smerteleg. 

Hvis du er helt ny til nipple play eller har meget følsomme brystvorter, foreslår vi justérbare klemmer. De kendetegnes ved at have en lille skrue eller skruemekanisme, der kan justere styrken. 

Skal det være lidt mere “avanceret”, kan du vælge nogle klemmer med en mere markant kraft eller med tænder, der “bider” lidt ekstra i huden. 

Du kan læse meget mere under de forskellige produkter eller komme forbi butikken for personlig vejledning. 

GOOD VIBRATIONS

Ligesom berøring, bid og slik, kan vibrationer på brystvorten også skabe en lækker fornemmelse. I kategorien har vi vibratorer og legetøj med, som egner sig særligt godt til brug på forskellige områder af kroppen.  

På mange måder minder brystvorterne om klitoris, fordi det er en samling nerveender på et relativt lille område. I kategorien har vi lagt de stykker legetøj vi mener passer allerbedst til nipple play. 

Hvis du bruger legetøj af silikone, kan vi anbefale at bruge glidecreme eller spyt, og dermed mindsker den friktion, der kan opstå mellem hud og silikone. Når du tilfører glidecreme, kan du bevæge legetøjet mere flydende over huden, hvilket giver en anden form for intensitet for modtageren. 

ARE YOU HOT OR COLD?

Temperatur er oplagt at lege med, når du dyrker nipple play, fordi det vækker modtagerens sanseapparat og gør dem mere opmærksomme på de stimuli, de bliver udsat for. Skift eventuelt mellem koldt og varmt for at skabe en større effekt.

Kombinér fx koldt legetøj eller isterninger med en varm mund, og send modtageren på en rutsjebanetur af sansepåvirkninger.

Der findes ingen perfekt opskrift, så her gælder det virkelig bare om at eksperimentere og mærke efter hvad der føles godt. 

WAX PLAY

Når vi taler om leg med temperatur, er det svært at komme uden om wax play! 

Som navnet antyder, er der tale om en leg med varmt voks, som bliver dryppet på huden. 

Når det varme voks rammer huden, aktiveres nerveenderne og området bliver meget sensitivt.

Voks kan bruges på det meste af kroppen - og også brystvorterne - men prøv dig frem ved at starte med at dryppe en lille smule voks ad gangen og start med at holde lyset højt hævet fra kroppen. Jo tættere lyset er på kroppen, jo varmere er den smeltede voks når den rammer huden, og jo mere påvirket bliver området. 

Af sikkerhedshensyn anbefaler vi, at du kun bruger lys af voks - og altså ikke almindelige stearinlys. Vokslys smelter ved en relativt lav temperatur, modsat stearin, der kan blive så varm, at der kan opstå brandskader.