HVAD ER "SAMTALER OM K1NK"?

Som titlen "SAMTALER OM K1NK" antyder, vil hvert event indeholde en samtale om et emne relateret til kink.

Som deltager får du mulighed for at lære mere om emnet, at komme tættere på emnet gennem øvelser og at høre fra en person, som enten har levede erfaringer eller faglig viden om emnet.

Vi tror på, at ved at mødes - og samtale om kink - kan vi aftabuisere livsstilen & bidrage til et fælles, inkluderende kinkmiljø i Kbh.

Derfor er hvert event er bygget op af tre "akter" som hver har til formål at afdække emnet fra forskellige vinkler:

  • AKT 1: FOREDRAG
    Frk. Flindt starter ballet med en kort introduktion til aftenens tema. Hun begrebsafklarer og sætter i historisk perspektiv.

  • AKT 2: ØVELSE
    Her bliver du inddraget ved små øvelser fra Frk. Flindt. Øvelserne er relateret til aftenens emne og har til formål at hjælpe dig med at udforske dig selv og din relation til emnet.

  • AKT 3: SAMTALE
    Gæsteekspert med levet erfaring eller fagrelevant viden samtaler med Frk. Flindt og publikum.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Alle er velkomne til "Samtaler om K1nk" - også selvom du ikke allerede er bekendt med aftenens emne. Til gengæld forventer vi, at du kommer med nysgerrighed og et åbent sind, og er villig til at udfordre eventuelle fordomme om emnet.

Som deltager er du ikke forpligtet til at stille spørgsmål eller at deltage i samtalen. Vi vil dog opfordre til, at du prøver aftenens øvelser af - enten til eventet eller derhjemme - og måske du endda opdager noget nyt om dig selv.

ET SAFE(R) SPACE

Vi insisterer på at skabe et safe(r) space, og vil ikke tolerere diskrimination, hate speech eller lign. Der skal naturligvis være plads til forskellige præferencer og holdninger - men de skal udtrykkes med respekt for hinanden.

Aftenens gæsteekspert deler ud af deres levede erfaringer og faglige viden. Det kan til tider være sårbart, og derfor beder vi om at alle deltager med åbent sind for aftenens emne, og de, som dyrker det.

Det betyder ikke, at alle skal "være til alle kinks", men ved at mødes - og samtale om kink - kan vi
aftabuisere livsstilen & bidrage til et fælles, inkluderende kinkmiljø i Kbh.

VIL DU HAVE MERE VIDEN?

"Samtaler om K1nk" dækker som regel ét emne per event, men på vores blog får du viden om mange forskellige emner relateret til BDSM, Kink, fetishisme, relationer og meget mere. Se de seneste blogposts herunder eller hop direkte til bloggen på knappen herunder.

FÅ DAGLIG INSPIRATION PÅ INSTAGRAM